Salget i slagterafdelingen er steget eksplosivt efter mestersvend Karina Henriksen og hendes kolleger har øget kapaciteten og nu kan tilbyde endnu flere hjemmelavede kvalitetsprodukter. Det sker med god hjælp fra nyindkøbt udstyr fra MULTIVAC.
Humøret var højt, og champagnepropperne sprang, da det nye udstyr blev indviet. ”Det var med glæde, vi blev klar til produktionen på vores nye maskiner, som både har øget vores kapacitet væsentligt og lettet de daglige arbejdsprocesser,” fortæller Karina Henriksen.
Og det er blevet en stor succes. Sommersalget er steget tæt på 100 % i forhold til sidste år.
Godt teamwork med MULTIVAC
SuperBrugsen Galtens nye udstyr omfatter et KERRES røge-/kogeanlæg, TALSA lynhakker, REX vakuumfylder og Kolbe båndsav. Udstyret er valgt i tæt samarbejde med Ole Winkler fra MULTIVAC.
”Ole har været god til at rådgive os om mulighederne, og vi er meget tilfredse med den support, vi har fået gennem hele processen. Udstyret har bare kørt derud af fra dag ét,” siger Karina.
Kunderne værdsætter det hjemmelavede
Kunderne i SuperBrugsen Galten sætter stor pris på de hjemmelavede produkter, som nu i endnu højere grad kan laves efter de rigtige håndværksmæssige principper. Det gælder produkter som hamburgerryg, bacon, frankfurter, BBQ-ben, spegepølser, røget svinemørbrad, tapas pølser og chorizo.
”Jeg kan med stor fornøjelse arbejde med mine gode gamle opskrifter på sylte og leverpostej og samtidigt prøve nyt af på BBQ-ben,” fortæller Karina. ” Det funker godt med det nye udstyr, som er til daglig glæde for både os i slagerafdelingen og ikke mindst vores kunder.”